28. feb. 2013

Farvel appelbutter

Hvilken bedre måde at sige farvel til sin nærmeste kollega end to små glas appelbutter? Med til historien hører at hun er rimeligt vild med appelbutter og udelukkende putter den på brødet til vores fredagsmorgenmad:
Det er anden gang jeg lavet en omgang og denne gang er krydringen lidt anderledes end sidst - men ikke meget! Jeg lavede af 2 kg danske æbler så der er også en masse glas til skabet:

27. feb. 2013

Dør pynt

Vi trængte til noget nyt pynt til skruen ved siden af hoveddøren. Stjernen fra sidste år var blevet hængt op igen denne jul, men NU SKULLE DEN NED! Det blev til et hurtigt hjerte i perler fra IKEA:
Perlerne er blot hældt ud på en bageplade med bagepapir på og formet som et hjerte. 200 grader i ovnen indtil perlerne er tilstrækkeligt smeltet - det tager FÅ minutter. Jeg lod det køle HELT af inden jeg fjernede det fra bagepapiret.....og så valgte jeg at bruge perlerne fra IKEA fordi der går rigtigt mange til og jeg er for nærrig til at bruge så mange originale HAMA på det.....men kunne godt finde på at lave et i den HAMA blanding med lysegul/lysegrøn/lyselilla/pink perler næste gang.

26. feb. 2013

Space Prinsessekjole

Den SIDSTE i samlingen af Olivias prinsessekjoler - nu gider jeg faktisk ikke sy flere lige foreløbig:
Den er syet helt som de tre andre. Men overdelen er i stræk velour istedet for nervøs velour eftersom det var hvad jeg kunne få (og så er det jo også en mere lækker løsning...). Tyl-flæsen er rød - den skulle have været orange, men det kunne jeg ikke sådan lige skaffe....måske jeg laver det om en dag.

25. feb. 2013

Orden på perlerne

I går aftes trængte jeg til at pusle med noget andet end stof....Og jeg satte mig for at få styr på vores HAMA perler. Før var de farve-sortede puttet i en "kuffert" med rum i. Det var fint nok så længe man holdt kufferten HELT FLADT. Så snart man tippede den lidt så piskede perlerne rundt og blanede sig med hinanden. Nu er de blevet flyttet over i to andre kufferter, hvor låget slutter tæt de enkelte rum og perlerne derfor ikke blandes selvom man holder kufferten på højkant.
Alle de blandede og poserne med refil til kufferterne står i en papkasse i reolen....Men nu kan vi jo let se hvilke farver der er ved at løbe tør.

24. feb. 2013

Fastelavn 2013

Så er sidste fastelavns arrangement slut - hele Philips klasse var i skoven og slå katten af tønden. Til sidst var der hjemmebagte fastelavnsboller:
Man kommer langt med en god grovbolle-dej, glasur og fint krymmel.....

Prinsesse garderobe

Vi manglede et sted til at parkere Olivias kjoler. Jeg bad Robin gå i skuret og grave en liste frem. Den blev sat fast øverst på Olivias stige-reol (som forresten er min fra da jeg var barn) og taaadaaa en bøjlestang var født:
Jeg skal nok lige have flyttet hendes klovne-maleri.... men der er stadig plads til alle bamserne og hylderne med kasser til legetøj. Resten af reolen fungerer som pudsleplads og der er tøj i de hvide kasser.
Det er da et ganske fint udvalg allerede, ikke? Mariehøne-prinsessekjolen fik hun til jul, Guldfiske kjolen, Regnbue kjolen og FlowerPower kjolerne er de nyeste og de sidste to er købt i H&M og Legekæden. Men nu syer jeg heller ikke flere foreløbig - altså når jeg er færdig med den som er på vej gennem symaskinen....


23. feb. 2013

FlowerPower Prinsessekjole

Så blev den tredje model færdig:
Ja, den er syet helt-bingo som de to foregående (Regnbue-prinsesskjolen og Guldfiske-prinsessekjolen). Mavestykket er denne gang fra det som var beregnet til linning, men det stykke var jo "til overs" eftersom jeg har valgt at bruge den printede bomuld til en kjole istedet for en nederdel. Nu har jeg kun et stykke stof tilbage til en kjole i samme stil - og mon så ikke det må være nok udklædning for nu.

22. feb. 2013

Ny bil

Vi har længe - alt for længe haft en gammel suttet Escord....Det har vi ikke længere! Juuuuhuuuu! Vores opsparing var endelig stor nok til at vi havde råd til at udskifte den - og nu har vi en NÆSTEN ny Toyota Verso:
Vores Escord var næsten 16 år gammel og grundigt brugt - vi er jo spejdere og har det med at proppe vores biler med grej og så ellers køre ud over en pløjemark eller ned i en grusgrav og lignede. Robin var lidt i tvivl om Versoen var STOR NOK - og var lidt mere til en Ford S-Max, men sådan en ville koste os 100 tusinde kr mere end Versoen og da vi var ude for at prøve køre en S-max, så var det ikke en for 100 tusinde kr mere overbevisende oplevelse. Derfor blev den mørkeblå japanske sag vores.
- og så er den sorte Yaris ved siden af forresten min... Altså Versoen er vores, men Yarisen er MIN - og Olivia kalder begge biler for "Mors bil"....

21. feb. 2013

Guldfiske prinsessekjole

Nummer to i udklædnings kollektionen er klar:
Ligesom den  første kjole (regnbue-kjolen) har denne skørt af et stykke bomuld med print fra Spoonflower. Den har fået en lys blå tyl flæse forneden og en lille ekstra skørt i fiskeskæl (en søvl-net løber fra en tidligere nytårsaften). Overdelen er syet i sølv nervøs velour og er blevet prinsesse pimpet med orange bomuld med prikker og snørreværk i orange satinbånd. Ærmerne er i en stump af bomulden som efter Spoonflowers ide skulle have været brugt som linning....

20. feb. 2013

Stof indkøb

For at fejre den store anstrengelse i januar, hvor jeg KUN måtte bruge fra lageret....har jeg købt stof - og ja, så er jeg ligevidt. Skabet kan igen ikke lukkes. MEN nyt stof er som nyt brændstof for den kreative process og ganske enkelt NØDVENDIGT.....Det stof her er købt i Tyskland. Shoppen tager ikke dankort, men det virker fint at betale hos dem med en bankoverførsel. Jeg har selv handlet med dem 4 gange nu og er aldrig blevet skuffet - hverken over selve handlen eller stoffets kvalitet! Det er ikke specielt billigt men kvaliteten.... uha den er lækker. Jeg har købt mest jersey, men også lidt frotte, denim, vævet bomuld og flonnel.
Først jersey og interlock tiltænkt tøj til Philip:
 Så jersey, interlock og frotte (den ene med firkløvere) tiltænkt tøj til Olivia:
Og sidst men slet ikke mindst blandet bomuld til detaljer (orange, rød, sort, lilla), stonewashed-stjerne-denim til bukser til Philip, lyserød-hunde-flonnel til nattøj til Olivia, frø-flonnel til nattøj til Philip og endelig en babyfløjl med farvede cirkler (der er kun 40 cm) til et projekt der tumler i mit hoved og som ikke rigtigt vil ud....men som jeg samler stof sammen til en dag at kunne realisere.

19. feb. 2013

Regnbue prinsessekjole

Jeg fik i november 2012 en sending stof hjem fra Spoonflower - lidt af det blev brugt til Olivias hånddukker og ærteposer. I bunken var der bla også 4 hel-sol-klip-ud-og-sy i fine prints. Planen var de de skulle laves til hurtige snurre-rundt nederdele med blot en oplægning og rib i taljen - men så sad jeg og surfede på Pinterest og fik lyst til at lave en lille kollektion af anderledes prinsessekjoler. Behovet for sådan en samling kjoler er nok mest tricket af Olivias syntetiske valg i Legekæden. Nu er den første klar:
Skørtet er printet fra Spoonflower. Toppen er syet i en stump grøn nervøs velour og prinsesse-pimpet med lidt guldstof og lyserøde bånd (det fortalte mine vejledere jo mig var vigtigt). Sidst men slet ikke mindst har skørtet fået en flæse af tyl som både forlænger kjolen lidt men også stiver den nederste kant af og dermed giver lidt strut.

18. feb. 2013

Oprydnings-lapper

Mit forsøg på at rydde op i mine stoffer går fremad - langsomt men sikkert. Hver gang jeg tømmer en hylde eller en kasse ud på bordet, så overvældes jeg at ideer som liiiiige skal sammenlignes med mønster ideer....måske liiiige klippes og enda måske liiiiige sys - så oprydning tager tid! Nu er jeg igennem mit (baby)fløjl og er nede på en stak på en hylde i skabet. Alle de små ureelle stumper er blevet klippet til lapper på 12*12 cm - så må vi se hvad det bliver til på et tidspunkt:
Det er nok ikke så overraskende at jeg havde laaaangt flest rester i lyselilla, lilla og pink.....

17. feb. 2013

Endnu et bil tæppe

Man kan jo ikke lave et tæppe til den ene unge uden at lave et til den anden.... Philip ville også have et køre-bil-tæppe:
Det uskarpe foto (tjaaa, det blev bare ikke bedre) af Philips tæppe. Bomuld med print fra Panduro købt for lang tid siden, men lige spottet i deres udsalgs-katalog og sort fleece på bagsiden. Det måler ca. 100 * 140 cm.

16. feb. 2013

Legoworld

Philip og Robin er lige kommet hjem efter årets tur til Legoworld i Bellacenteret. Det er 3. år de er afsted - jeg var med første år, men jeg gider ikke have Olivia på slæb - måske næste år.... Det var en super oplevelse for dem begge. Højdepunktet for Philip var at køre en tur i en "elektrisk stol" bygget af Lego Mindstorms og kontrolleret med et joystick. For Robin var det at bygge med det KOMMENDE Lego Mindstorms - altså den nye generation - og snakke med en civilklædt lego udvikler som opdagede at der var ankommet en super interesseret NØRD og begynde at stille en masse spørgsmål - det blev vist til en rimelig lang og teknisk discussion....

Bil tæppe

Et lille tæppe i en yard bomuld fra Spoonflower og en strump velour-fleece fra stofogstil. Det måler ca. 90 * 110 cm og er til Olivia til brug i bilen:

15. feb. 2013

JOY RIDE

Så blev kjolen fra det seneste sneek peek færdig - mønsteret er et af dem jeg gravede frem under "planlægningen":
Det er en kittelkjole efter et mønster fra Symagasinet. Stoffet er en virkelig skøn mørkelilla stræk-denim fra Stofsalg. Så har jeg tilsat PINK tittekanter, knapper og stoftryk (stencil fra Stofogstil).
Den er FED den kjole - men det er jeg desværre også....så jeg kan F***** ikke passe den! Måske er det lige det spark jeg har brug for til at tage mig sammen og smide de overskydende kilo....

14. feb. 2013

Hjemmedyrkede fyrretræer II

Mine selvsåede fyrretræer er blevet større:
 De trængte til at blive pottet om - og jeg havde 4 plastikflasker stående som havde fået kappet hovedet af da Philip og jeg lavede engle, så det var oplagt at bruge dem som potter.

13. feb. 2013

Sneek Peek

Jeg pusler med det her i øjeblikket:
Lilla stræk denim fra stofsalg, pink stofmaling og stencils. Størrelse 42 og til mig selv....hvis projektet altså lykkes. Mønsteret er et af dem fra min "planlægning".

12. feb. 2013

Fastelavn 2013

Mød familien Angry Bird:
Vi var som vanligt i EgedalCenteret for at slå katten af tønden. Philip var liiiiidt skuffet fordi han ikke kunne toppe sidste års succes. Men Olivia blev kåret som bedst udklædte i sin aldersklasse og delte sit gavekort til Legekæden med Philip og efter han havde valgt en Skylanders figur han manglede var han glad igen..... Olivia investerede sin del af gavekort-præmien i en princessekjole...lyserød og syntetisk.....men pigen blev glad igen efter at have tudet over at have kolde tæer - uldsokker og termostøvler er ikke nok når man vil bæres og derfor ikke får brugt fødderne.
Nu er der kun et fastelavns arrangement tilbage - d. 24. holder Philips klasse fastelavn, så skal vi klædes ud igen.

Fødselsdagskringle

Engang i januar var der en af mine kollegaer som rundede et skarpt hjørne - og det var sørme min tur til at tage morgenbrød med dagen efter.....så det var jo oplagt at lave en gammeldaws fødselsdagskringle:
Det er blot en gærdej (med havregryn i) som er rullet ud ligesom hvis man skulle lave kanelsnegle. Fyldet er smeltet smør rørt med sukker og revet marcipan. Rulle-rulle sammen og forme til en ring. Denne gang blev den proppet i en springform før jeg klippede hakker i og "skubbede" nogle af "stykkerne" lidt ind mod midten. Den er penslet med æg og drysset med perlesukker.

(Og ja, I får den først at se nu fordi billedet havde gemt sig i kameraet...)

8. feb. 2013

Den vrede fugl

Taaadaaaa her er så min egen fastelavnsdragt. Den røde fugl:
Den er ca. 140 cm i diameter = stoffet er udnyttet helt.

7. feb. 2013

Bombefuglen

Philip bestemte at Robin skulle være bombefuglen - både fordi den er sej og fordi den er sort (Robin går normalt kun i sorte jeans og sorte t-shirts):
Bombefuglen er syet i stoffets brede =140 cm og så oval fordi sådan en mand som min jo er relativt høj og det derfor er mere harmonisk på ham med en oval fugl end en rund.

6. feb. 2013

Lille grøn gris

Olivia skal være en lille grøn gris til fastelavn. Lige da hun så dragten blev hun bange for den, men da Philip tog hans boomerangfugl på, forstod hun hvad det gik ud på og vil nu nærmest ikke have den af igen:
 Grisen er syet på samme måde som Bomerangfuglen som jeg viste igår - denne er dog kun 60 cm i diameter, eftersom den skal passe en 2-årig.

5. feb. 2013

Boomerangfugl

Philip ville have at vi alle 4 skulle være figurer fra Angry Birds til fastelavn....Det er jo ikke ligefrem HVERT år at vi voksne er klædt ud, men det er da sket, så jeg hoppede med på planen. Den første dragt som er færdig er Philips. Han ville være Boomerangfuglen:

Den er syet af lagenlærred, pladevat og pudefyld (i næbet). Dameteren på fuglens cirkel er 90 cm. Det er blot 2 "pandekager" bestående af hver 2 lag lagenlærred med pladevat imellem - syet sammen på skuldrene og i siderne.

4. feb. 2013

Mormor reste trøje

Af resterne fra Olivias hyggedragt har mormor flikket en reste trøje sammen. Der er et eller andet mønster som hun har haft liggende fra jeg var lille - og derfor er pasformen lidt anderledes end vi er vant til i "disse moderne tider". Ærmerne er derfor liiiiidt lange, men jeg kan ikke bestemme mig for om jeg gider korte dem af eller om de bare skal bukkes op:

3. feb. 2013

AOH messe

Jeg er lige kommet hjem fra AOH (Alt om håndarbejde) messen. Tusinde tak til Karen for billetter. Skønt at komme afsted uden mand og unger og bare ose krea-materialer. Jeg vandt jo to billetter og Rikke tog derfor med. Jeg må indrømme at når man som jeg er udpræget "stof-menneske" og ikke hækler/strikker (ja, ja, jeg vil jo gerne hækle, men gør det jo ikke....) og heller ikke laver patchwork, så var messen ikke såååååå spændende. Altså jeg fik FØLT på meget SUPERLÆKKER garn og beundret broder-symaskiner (må have sådan en igen engang), gået uden om smykke standene (skal bare SLET ikke begynde på endnu en krea-hobby) og beundret patchwork, men jeg havde HÅBET at jeg kunne befamle lækre stoffer til bla. tøj. Der var lidt (bla fra svensk mønster) men drømmen var MEGET MERE. Lidt kom jeg dog hjem med:
Burda style blade (og et abbonnement) 6 fatquaters fra Bamse-bo og garn til to fjollede tørklæder fra Bella.

Mormor hygge dragter

Mormor har begået dragter til begge unger:
De er syet ud fra et Ottobre mønster - i dejlig varm fleece. Hos os må man til Philips store fortrydelse ikke få sådan en dragt på i skole....men jeg kan bare slet slet slet ikke klare tanken om skole-toiletter og en dragt der skal ned om anklerne når man skal "sidde på potten". Derfor er dragterne hjemme-hygge-dragter og bliver taget på som det første lørdag morgen.

2. feb. 2013

Pimp en hue

Den skønne hue jeg fik i julegave. Jeg syntes bare at den manglede noget - nemlig en PINK kanin pels kvast købt hos Geertsen:
Lisbeth som har stirkket huen til mig har set den med kvasten på og syntes heldigvis at det var helt ok at jeg havde pimpet hendes arbejde...
Altså jeg ELSKER jo lilla - men der skal flere farver ind i livet! Især i de kedelige kolde og mørke måneder!

1. feb. 2013

De glemte julegodter

Ja altså de er kun glemt i kameraet - ikke i det virkelige liv. Det her glas med bolcher er blot resterne fra dette års produktion som kom med på arbejde lige efter nytår:
De øverste hvide/brune er min klare favorit - menthol/lakrids!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...