28. feb. 2014

Fastelavn: Mad Scientist

I dag holder vi fastelavn på arbejdet - Yep, en flok voksne tosser klæder sig ud banker nogle tønder ned og æder fastelavnsboller! Vi er kun ca 15 så vi holder det sammen med 2 af de andre firmaer vi deler bygning med. Det ene firma arbejder vi tæt sammen med - de har en masse rotter som vi kan bruge i udviklingen af vores udstyr til diabetikere....så min dragt var rimelig oplagt:




Det er blot en udtjent kitel fra vores lab som jeg har tilføjet et par ekstra huller, har brændt lidt hit og pist - smurt lidt maling på og pyntet med stof-rotter....

Fastelavn: Tordenguden Thor

Lad mig præsentere: TORDENGUDEN THOR! Et jointventure mellem farmor (skæg og hjælm - hæklet), mormor (pels vest) og mig (bukser, skjorte og hammer):
Som I kan se måtte jeg lave skjorten om - den røde blev ikke accepteret, eftersom Thor i tegneserien Valhalla har grøn skjorte på.... Bukser i hør og brun rib. Skjorte i hør. Vest i genbrugt pels (pels-siden indad). Skæg og hjælm i bomuldsgarn. Hammer i skumgummi og gaffatape.

27. feb. 2014

F.I.P. Thors Hammer

Philip vil jo være Tordenguden Thor til fastelavn (puha, det er lige om lidt....) og nu er hammeren klar:
Den er lavet i et stykke skumgummi fra Olivias slagtede sengerand, gaffatape, et sort tuch og en stor karabin. Den er ca 35 cm høj.
Da vi sad og lavede den ville Olivia også have en, men jeg havde ikke nok gaffa til to, så hendes blev pakket ind i bille-tape fra Tiger:
Den er ca 10 cm mindre end Philips og hun er meget glad for den selvom hun ikke aner hvad en Thorshammer er....

26. feb. 2014

F.I.P. Viking bluse

Syet som en helt simpel kasseformet model uden mønster i en hør-blanding. Den bestod ikke ifølge den kommende tordengud - jeg er jo kommet til at sy den i rød.....og i tegneserien er Tors trøje altså grøn. Så det er en OMMER! Og så skal der smides nogle detaljer på i form af snørre i halsåbningen....Jeg må igang igen....Men lidt godt er der kommet ud af det - størrelsen er lige i øjet!

25. feb. 2014

F.I.P. Mad sientist paryk

Philips gamle paryk fra da han var professor Strøm er blevet fisket op af udklædnings-kassen og er blevet "pyntet" lidt med rød og sort maling, 1 IKEA rotte og en håndfuld ledninger:
Så mangler jeg bare at "pynte" en udtjent lab kitel fra arbejdet....Og hvor er det dog sindsygt svæt at tage billeder af sig selv!

24. feb. 2014

F.I.P. Papegøje-hue

Så blev endnu en del af Olivias udklædning klar - huen. Jeg arbejder i fleece fordi det er så dejligt at det ikke trævler. Kunne jo også have brugt filt, men fleece kan bedre klare en tur i vaskemaskinen. Det er blot en elefant hue pyntet med store øjne og "fjer":
Jeg vil egentlig gerne sy et næb til hende også, men jeg er ret sikker på at hun ikke vil acceptere at have et på, så måske er det her nok?

23. feb. 2014

Søndags sysler II

Så er 3 par vanter klar - jeg tror ikke er der andre som kommer til at tage dem med hjem fordi de ligner deres egne vanter....
INGEN af vanterne er ens - både fordi de er syet i stumper af fleece fra restekassen men også fordi vi så ikke står med en ensom vante hvis makkeren bliver væk - så "passer" den bare til nogle af de andre....
De er foeret med lyselilla windstopper (stofstedet.dk).
Og ja, det er sent på året at sy vanter, men hun bruger dem hver morgen på cyklen og på legepladsen + at de er lidt store og nok også passer næste vinter - hvis de da ikke bliver væk.....

Søndags sysler

Jeg er sååååååå træt af at købe vanter til Olivia - 5 par er blevet væk denne vinter. Og JA - der står navn i. Og JA, vi har gennemsøgt børnehaven incl glemmekasse og varmeskabe....
I dag sysler jeg derfor med at lave et vantemønster - her er første vante som rent faktisk passer den unge dame. Så skal der bare laves lidt flere:





My little pony hue

Så kom der post igen. Igen er det til Olivia - og igen er det fra farmor:
Jeg kom til at fortælle hende at Olivia ønskede sig sådan en hue - og så dukkede den op i posten! Fantastisk! Når man ikke selv kan hækle er det virkelig fedt at have en svigermor som kan.
Olivia er meget glad for den. Selvom hun kalder den for "næsehorn". Hvis ikke jeg var næsten klar med hendes papegøjedragt, så skulle hun havde været pony til fastelavn...nå, måske næste år?


22. feb. 2014

F.I.P. Papegøje-vinger

Olivias vinger/dragt er klar! 5 farver (lime, pink, lilla, gul, turkis) fleece. Klippet og syet på frihånd - og den passer! YAY! Hun bliver såååå fin!
Forsiden med forstykke med massere af "fjer". Det limegrønne er bagsiden af vingerne:
Og bagsiden med "fjer, fjer og flere fjer":
Den kunne jo også sagtens sys i f.eks. filt (det trævler heller ikke) men jeg VED den vil blive brugt meget og så synes jeg det er lettere at vaske fleece end filt. Foran er den lukket med to stumper velcro. Størrelse "Olivia 3 år".


21. feb. 2014

Til-mig-selv! Ugle-mulepose

Den her ugle dukkede op i et OttobreDesign på maven af en t-shirt... Jeg så den straks for mig på en mulepose. Jeg tog mønsterarket med på arbejde og smed det i en kopimaskine og forstørrede det til næsten 200 %. Tegnede og applikerede og en mulepose havde set dagens lys:
Stoffet på selve posen er en twill med lidt stræk (stof2000) - stræk er ikke helt optimalt til muleposer, men jeg havde lyst til at bruge stoffet og det fungerer faktisk alligevel. Foeret er en tekstil-voksdug (så bliver den ikke gennemblødt når vi bruger den til svømmetøj).
Det er en stor mulepose - jeg har klippet den 50*50 cm. Dejligt - den passer så også fint til en tur i Netto.

20. feb. 2014

F.I.P. Rotter

Fastelavn In Progress. Jeg har været et smut forbi IKEA og har hentet et kuld rotter. De skal bruges til min egen fastelavnsdragt.

19. feb. 2014

F.I.P. PANG

Fastelavn In Progress. Totalt pang og skrald på farverne i det her skørt - for det er et skørt selvom det kan være meget svært at se på billedet. Det er en del af Olivias dragt. Resten skal sys i fleece - som hænger og tørrer pt:
Det er som jeg viste i går en ordentlig bunke tyl-strimler (Pink, lilla, gul og turkis). Strimlerne er lagt i bunker af 5 strimler i samme farve og så har jeg syet "en løbegang"  på midten af bunken. Elastik er trukket igennem alle bunkerne og vupti et tyl skørt med ekstremt meget fylde....

18. feb. 2014

Gave fra farmor

Olivias fantastiske farmor har sendt en ordentlig madpakke til Olivia:
Olivia er så heldig! Opskrifterne er Anitas som jeg købte for lang tid siden, men eftersom jeg ikke lige fatter det der hækling, så har jeg givet opskrifterne til farmor...

F.I.P.

Fastelavn In Progress.
Her er 4 meter tyl i Pink, Lilla, Gul og Blå blevet skåret op i strimler på 5 cms bredde - nøj jeg satte pris på min rulleskærer, ellers havde det taget en evighed i stedet for 15 minutter... Så skal de bare sys til et skørt:
Det er første del ud af 3 som skal udgøre Olivias fastelavnsdragt.

17. feb. 2014

Til-mig-selv! Kæmpe mulepose

Jeg fik pludselig lyst til at sy en kæmpe mulepose. Jeg forsøger at handle færrer (helst kun 1) gange om ugen og det kræver mange poser - eller størrer poser. Derfor fik jeg lyst til at sy en som er størrer end alle de andre jeg har syet. Og den skulle sys af lapper! Jeg valgte en håndfuld babyfløjl-lapper i lappekassen og så kom den til at se sådan her ud:
Den er stor - kæmpe stor (Hver lap er 12*12 cm). Større end de gule-købe-plastik-ting fra Netto... Glæder mig helt til næste gang der skal købes ind!

16. feb. 2014

Søndags sysler II

Nu er der kun 12 lapper i forskellige størrelser og en stak skum tilbage...Hvad pokker skal jg dog bruge dem til? Nænner virkelig ikke bare at smide dem ud....

Søndags sysler

Vi er jo igang med en opdatering af Olivias værelse. Træmmesengen er pakket væk og derfor er den hjemmelavede sengerand til overs. Den har virket men ikke 100 %, måske kun 80%...eller 85% - derfor vil jeg hverken give den videre eller sælge den. Den er lavet at lækre materialer, tæt på oceaner af tid og rigtigt rigtigt rigtigt mange gode tanker. Derfor er det svært bare at smide den ud. Nu splitter jeg den af og gemmer applikationerne:

15. feb. 2014

Til-mig-selv! Nederdel.

Så blev den klar! Jeg er sådan næsten tilfreds. Kan godt lide blandingen af stoffer. Jeg gik lidt amok med tekstilfarve og pyntestikninger, men hva' pokker - så ligner det jo noget jeg har lavet. Den fik hægter istedet for knaphuller, så knapperne er blot til pynt.
Det mønstrede bomuldsstof er "foeret" med sort lagenlærred for at få det ca lige så tykt som de øvrige stoffer.

Tror måske jeg skal prøve at sy en til. En af mine skønne kollegaer mener at jeg skal prøve at samle nogle af de mange mønster dele til 1 og dermed også bruge færre forskellige stoffer - det kunne godt være en overvejelse værd!

Stretchy and hooded Louisa goes to the beach

(Blogpost på engelsk fordi det ryger direkte på Martes contest blog)

I had an idea...tried it out, and it almost worked perfectly!
I wanted to combine Louisa with a really lovely terry and some purple details into a dress for wearing at the beach. A dress to keep Olivia warm after swimming and when playing at the beach. Please, do not remind me that it will be months until this scenario will happen..... Also please ignore that it normally is a pretty stupid idea to take a pattern for firm fabric and use it together with a stretchy one... I KNOW! But I really wanted to. And it turned out pretty nice.
Facts: Pattern is the Louisa but I have cut the back in one piece - and have NO zipper on the dress. Then I added cuffs and a loooong pointed hood (jersey knit). I made it slightly to big for her  - as it has to fit this cumming summer.  She was wearing it all day yesterday when we went to Legoworld and she was running around feeling very comfy all day.




I added the rabbit-badge because it is Olivias favourite animal and YES I do need to change the one corner of the pocket, but I finished the dress 10 minutes before we left the house to go to Legoworld....

14. feb. 2014

LEGOWORLD

Philip har været afsted for 4. gang - Olivia for 1. gang. Sikke en dag - jeg er helt blæst i hovedet af lyden af ABS-plast mod ABS-plast... Men vi har haft det SJOVT og jeg fik lige hurtigt sagt hej til Rikke og hendes lækre unger og søde mand. Vi gør det igen næste år! Og selvom vi har været afsted hele dagen sidder Philip og Robin herhjemme og bygger videre....Vi "kom til" at købe LEGO Mindstorms igår.....og i LEGOWORLD i dag tilbragte Robin mere end 2 timer på Mindstorms-standen - han faldt i snak med en gut som havde lavet en virkelig sej maskine som kan løse professor-terninger. I løbet af de 2 timer fejlede maskinen og de begyndte straks at debugge koden. Forventet? Ja! Philip brugte meget tid på LEGOrazers, LEGOmindstorms, LEGOChima og LEGOTechnic mens Olivia var vild med Bobles, de ekstra store lidt bløde klodser, Duplo og LEGOFriends:










Og hvis du er skarp har du nok lagt mærke til Olivias nye kjole - hæng på, blog indlæg er på vej.....

Til-mig-selv! Ny bog

Jeg faldt over en bog jeg var nødt til at købe:
Er der nogen af jer som kender den? Er den god? Efter første hurtige gennembladring ser den spændende ud - og jeg tror der er mulgihed for at få bygget et par grundmønstre tilpasset MIG....

13. feb. 2014

Til-mig-selv! Nederdel på vej...

Joooo, altså... De der 22 mønsterdele + lidt belægning, fik mig skræmt lidt og jeg har overspringshandlet i stor stil. Men nu er alle skørt-delene syet sammen - og det var jo slet ikke slemt da jeg først fik taget mig sammen! Nu skal jeg bare liiiiige finde ud af om der skal mere pynt på og så lave syet belægningerne og linningen og have lagt den op - og finde ud af om jeg vil have hægter istedet for de knaphuller som mønsteret lægger op til (det tror jeg nok at jeg vil...).
Her er den bunke stoffer som jeg endte med:
- En smuk printet bomuld med sommerfugle (skal foeres med lagenlærred for at matche det andet stof i tykkelsen) (kan ikke huske hvor jeg har købt den)
- Sort denim
- Salt and pebber (en strikket kvalitet fra Stof2000)
- Lilla babyfløjl
- Tynd sort denim med lidt stræk og det fedeste gummi-print (stof2000)

12. feb. 2014

De 4 kjoler

Så er ginen blevet indstillet - det var ikke svært, men tog alligevel en del tid. Hun passer kjolerne og det gør jeg jo også, så hun er ikke helt ved siden af!

11. feb. 2014

Gertrud?

Jeg har langt om længe købt noget som jeg har ønsket mig i flere år - en gine! Nu er det så bare spørgsmålet om hun er en Gertrud? Eller måske en Ursula? Eller Yvonne? Jeg skal lige have hende indstillet til at ligne mig = lille (158 cm høj) og 15 kg for tyk....

10. feb. 2014

9. feb. 2014

Søndags Sysler

Robin havde efter en oprydning i sin halvdel af klædeskabet en stak på ikke mindre end 8 par sorte jeans som han ikke vidste hvad han skulle gøre ved. Han kom slæbende med bunken ind i stuen og spurgte om de skulle smides ud eller til genbrug...Ingen af delene. De er simpelthen for usle (læs: Godt og grundigt slidt) til genbrug og man smider da ikke denim ud! Så jeg har brugt lidt af min søndag på at sprætte baglommer af (har et projekt i tankerne hvor de skal genbruges, men det kræver mange flere, så der går nok nogle år før det kan gennemføres) og skære benene til lapper (12*12 cm). Jeg samler jo lapper sammen til kommende projekter - har en stak fløjl lapper og en stak denim lapper på lager.

Der er pt ingen planer for fløjl lapperne, men jeg drømmer om denim lapper nok til at kunne betrække en briks - en briks til Baljebo.
Det er forresten væsentligt lettere at splitter Jack & Jones jeans ad end LEE... Der er lidt over 200 lapper - og jeg vil slet ikke fortælle jer hvor mange timer det har taget! Havde ikke gjort det uden min lineal og rulleskærer. Og jeg har kun gjort det fordi Robins gamle bukser er slidt på den fede måde (når man lige skærer alle huller og malerpletter væk..) og ikke på den ufede-80er-stonewash-måde.

Stjernekjole - til mig selv!

Igen har jeg haft fat i Onion 2035. Og en jersey-ting...tror jeg nok. Det er i al fald en strikket sag med stræk. Den er sådan lidt trashy...stjernerne er en anelse gennemsigtige og sådan lidt slidte - ej, det er altså svært at forklare. Denne gang har jeg lavet halsudskæringen størrer, men om det er helt godt, har jeg ikke besluttet mig for endnu:
Den har fået "talje-stykke" igen og rib i ærmerne. Forneden har en fået en stukket rullesøm (rullesøm eller tæt zigzag mens man strækker stoffet alt det kan). Og så liiiige et malet spørgsmål tegn både forneden og på ryggen. Den detalje jeg er mest tilfreds med er de BREDE FLADE tittekanter i ærmegabene.


8. feb. 2014

Til-mig-selv! Hovedpudebetræk.

Mine hovedpuder - yep jeg har mere end en.... Mine hovedpuder er alle sådan nogle store naturgummi-nogen. Faktisk har jeg sovet med Dunlopillo puder siden jeg var barn og nu kan jeg slet ikke finde ud af at sove med andre puder. Det har smidtet af på begge ungerne - Philip stjal en af mine puder da han var ca 2 år - også selvom den egentligt var alt for stor til ham... Og hver gang Olivia havner i vores seng sover hun KONSEKVENT på min pude. Status er derfor at vi har ikke mindre end 5 store puder (Jeg har 2 i sengen, så jeg ikke skal slås for meget med Olivia og 1 i sommerhuset, Philip har 1 hjemme og 1 i sommerhuset) og vi slipper nok ikke for at købe en til Olivia.... Problemet med de puder er at de ikke passer i hovedpude-betræk med gængse mål. Resultatet er at de stikker af! I løbet af natten kravler de simpelthen ud af deres betræk. Det er SKIDE IRRETERRENDE, men alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at sy betræk som passer. Nu har jeg syet 2 betræk til MINE puder - det er jo Til-mig-selv-måned, så Philip må vente med at få betræk til sine puder!

De er helt enkle - syet af rester fra stræklagnet til gæstesengen og med trykknapper.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...